Litteratur

Dansk tv's historie red. Stig Hjarvard, Forlaget Samfundslitteratur, 2006.

Dansk tv havde premiere i 1951, og gennem et halvt århundrede var mediet et samlingspunkt for hele nationen. Tv blev danskernes foretrukne teater- og biografsal, politiske diskussioner i forsamlingshuset blev til tv-interviews styret af journalister, og fars og mors autoritet fik modspil fra først Ingrid og Lillebror og siden Poul og Nulle. Monopolbruddet i 1988 bragte nye kanaler, programtyper og reklamer ud til danskerne og gjorde mediet til et omdrejningspunkt i forbrugskulturen.

Dansk tv's historie giver den første samlede fremstilling af de danske tv-programmers udvikling fra pionérårene i 1950'erne til den skærpede tv-konkurrence ved årtusindeskiftet. I selvstændige kapitler belyses de enkelte tv-genrer: drama, dokumentarisme og fakta, nyheder, reklame og continuity, sport, underholdning samt børne- og ungdoms-tv. Et særskilt kapitel omhandler tv's institutionelle vilkår, og det afsluttende kapitel viser, hvordan danskernes tv-sening har udviklet sig gennem et halvt århundrede.

Dansk tv-drama - arvesølv og underholdning, af Gunhild Agger, Forlaget Samfundslitteratur, 2005.

Tv-dramaer skaber, afspejler og vedligeholder national identitet. Og eftersom national identitet er et begreb, der hele tiden redefineres, forandrer tv-dramaet sig også i takt med den samfundsmæssige udvikling. Med hovedvægt på tiden efter monopolbruddet i 1988 undersøger og analyserer Gunhild Agger i denne bog et bredt udsnit af dansk tv-dramatik fra Kald mig Liva til Riget og TAXA.

Formater og genrer spiller en afgørende rolle for udviklingen. Fremstillingen karakteriserer overgangen fra tv-spil til serie og føljeton og definerer bærende genrer som samtidsrealisme, historisk tv-drama, krimi, melodrama, komedie og satire.

Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for medier og medieforskning.

Dansk mediehistorie bind 3: 1960-1995, hovedredaktør: Klaus Bruun Jensen, Forlaget Samfundslitteratur, 2001.

Danskerne bruger i dag det meste af deres tid - når de ikke arbejder og sover - på mediernes fortællinger om hverdagen og verden, og videokassetterne står side om side med bøgerne i reolen. Dansk mediehistorie fortæller historien om mediernes udvikling i Danmark og giver den første samlede vurdering af deres betydning for dansk kultur.

De fire bind tager udgangspunkt i massemedierne - presse, tidsskrifter, bøger, film, radio, tv, computermedier - men beskriver også, hvordan massemedierne har spillet sammen med både den dagligdags samtale og de etablerede kunstformer. I medierne mødes det fremmede med det hjemlige og det fine med det folkelige.

Dansk når det er værst og bedst – om traditioner og genreforvaltning i dansk tv-fiktion af Gunhild Agger i Analyser af tv og tv-kultur red. Jens F. Jensen, Medusa, 1991.

Tv-kultur kan som begreb bruges til at beskrive den betydning, der ligger i tv-udsendelserne, og den betydning, seerne faktisk får ud af udsendelserne. Men det kan også bruges, så det omfatter de fælles erfaringer og forestillinger, hvormed vi i en bred forstand "tænker" vores omverden. Det sidste aspekt er medinddraget i denne antologi om kulturen, der udfolder sig omkring såvel som i tv-mediet.

Dansk tv-teaters historie. En kort oversigt af Marguerite Engberg i "Tv-teatret. Kunst, teknik, historie", Gyldendal, 1976.

Det uendeligt små. En vis tendens i dansk tv-dramatik af Peter Schepelern i "Sekvens 1968: Dansk TV" red. Lene Nordin, Institut for Film- og Medievidenskab, 1986.

Panduro som tv-dramatiker af Peder Grøngaard i "Det danske tv-spil", NNF Arnold Busck, 1988.

Artikler

Design © Jonas Wæver 2007