BAGGRUND
Tv-mediet gør sit indtog i Danmark |
National identitet og tv |
Tv-mediet gør sit indtog i Danmark
Tv-apparater fra 50'erne
Tv'ets begyndelse
Den 2. Oktober 1951 begynder Dansk Statsradiofoni at sende tv-udsendelser til Danmark. Med 1 times udsendelse tre aftener om ugen og med Jens Fr. Lawaetz som chef. Fra starten har næsten 400 danske hjem anskaffet et fjernsynsapparat. I 1954 begynder daglige tv-programmer fra Radiohuset. Den første OB-vogn tages i brug til at sende direkte fjernsynstransmissioner ude fra landet. I 1959 ændrer Statsradiofonien navn til Danmarks Radio. I 1966 har over en million danskere anskaffet sig et fjernsyn.
Monopolet
Fordi Danmarks Radio havde monopol, skete programplanlægningen uden at tage hensyn til, tv var et massemedie. Udsendelserne var oplysende og præget af en opdragende ideologi. Det var udsendelser med "boglig" form, der fyldte sendefladen ud og dramatikken bestod af klassiske værker fra teater og litteratur helt frem til midten af 1960'erne. Det var Danmarks Radio, der sætte dagsordenen for indholdet i udsendelserne! Monopolet blev først endeligt brudt i 1988, da den kommercielle tv-station TV2 begyndte at sende landsdækkende tv.
De fire hovedperioder
Dansk tv's historie kan beskrives som en udvikling over fire hovedperioder: Forsøgsperioden (1951-1953), Etableringsperioden (1954-1964), Den klassiske public service periode (1964-1980) og Blandingskulturens periode (1980-).
Etableringsperioden (1954-1964)
I denne periode bliver DR landsdækkende og en permanent ordning. Tv-mediet er i denne periode i høj grad præget af en oplysende og opdragende ideologi. Fra omkring 1959 begynder en ny og mere realistisk og modernistisk generation at gøre sig gældende i både teater- og litteraturverdenen. Danske forfattere som bl.a. Frank Jæger og Klaus Rifbjerg får lov til at udfolde sig og tendenser i retning af et mere moderne realistisk og eksperimenterende teater får fodfæste.
Kulturkløft
Der opstår en kulturkløftdebat i kølvandet på den nye generation af forfattere inden for tv-mediet. Den mere moderne realistiske og eksperimenterende tilgang virker provokerende på et voksende tv-publikum. Seerne vil have underholdning de kan forstå!
Den tekniske udvikling
I starten er det de direkte udsendelser, der præger tv-billedet. Men med indførelsen af ampex-båndmaskiner i 1959 åbner der sig nye og kreative muligheder for tv-mediet. Dertil kommer at faciliteterne til tv bliver forbedret i form af større studier og bedre muligheder for at filme udenfor.
Public service begrebet udvikles
I begyndelsen af 1960'erne bliver stilen i Danmarks Radio lagt om. Tv-programmerne begynder at være mere alsidige i forbindelse med, at fjernsynsnettet bliver landsdækkende. Man begynder at tage hensyn til publikumssammensætningen, og Danmarks Radio bliver mere bevidste om sit publikum. Tv bliver mere brugervenligt, idet der kommer opmærksomhed omkring at lave underholdende tv.
Den klassiske public service periode (1964-1980)
Nationen lader sig i denne periode samle foran skærmen med Leif Panduros og Kjærulff-Schmidts tv-spil. Tv-spillene giver en indtrængende og sociologisk portrættering af vrangsiden af det danske velfærdssamfund. Man ser tv-spillene som vedkommende tidsdokumenter og billeder af den hverdag, som mange kan spejle sig i.
National identitet og tv
Matador (klik for større)
Tv'ets udviklingen af det nationale fællesskab
Tv'ets indtræden i stuerne gav danskerne kendskab til andre samfundsklasser og indblik i folk fra andre dele af landet end deres egen. Landbefolkningen kunne se hvordan bybefolkningen levede og omvendt.
Befolkningen kom til at føle et stærkt nationalt fællesskab med folk de aldrig havde mødt. Den nationale fællesskabsfølelse går typisk på man har fælles historie, sprog og kultur og man deler en fælles fremtid.
Monopolet prægede de første mange år tv'et i Danmark, som var underlagt en forpligtigelse til at formidle national kultur. Tv’et blev ikke kun en neutral formidler af den danske kulturarv, men bidrog også til fortolkningen af kulturarven og blev hurtigt storproducent af dansk kultur.
Matadors bidrag til den nationale identitet
3 ½ mio. danskere var samlet på tværs af samfundslag, generationer og landsdele for at se sidste afsnit af Matador d. 2. januar 1982 og da den blev genudsendt i 1984 var 3,6 mio. samlet foran Tv'et. Hermed er Matador i særklasse den serie eller om man vil Tv-kulturprodukt, der er blevet set af flest dansker.
Tv'et blev gennem Matador formidler af, hvad der af mange blev opfattet som et stykke Danmarkshistorie og har dermed haft mulighed for at bidrage til, påvirke og selvfølgelig skildre et stykke af Danmarks nære historie og den danske nationale identitet.
Forsoning af rivaliserende familier og sociale klasser
Forsoningen var i sidste afsnit af Matador i centrum. Varnæs og Skjern familierne bliver samlet til en forbrødringsfest, selv om de gennem hele serien havde haft deres dybe konflikter af både forretningsmæssig og personlig karakter.
Kokkepigen Laura fra den lavere sociale klasse var også inviteret med til festen som gæst, men hun vælger til sidst at blive på sin plads i køknet og producere maden til festen. Selv Varnæs og Skjern familiernes politiske og sociale modsætning - kommunisten Røde - deltager indirekte ved festen da han praktisk taget skriver konsulindens festsang.
Matador og det nationale selvbedrag
At Matador formidlede et stykke Danmarkshistorie er der ikke tvivl om, men bidrog den til at skabe en fælles dansk bevidsthed om årene omkring krigen, som var noget mere forsonende og harmonisk end det i virkeligheden var tilfældet? I 1947, hvor Matador slutter, var det danske samfund præget af konflikter og krise i mindst lige så høj grad, som det var præget af forsoning.
- Det etablerede politiske system forsøgte at legitimere samarbejdspolitikken og presse modstandsbevægelsen væk fra politiske indflydelse.
- Retsopgøret overfor de, der havde været tyske soldater eller havde samarbejdet med tyskerne, havde meget tvivlsom juridisk karakter og gyldighed og blev af en højesteretssagfører kaldt for "et juridisk galehus".
- Der var store national økonomiske problemer. Befolkningen skulle ligesom under krigen bruge rationeringsmærker.
- Klasseforskellene levede i bedste velgående og det deltvist udemokratiske og elitære Landsting eksisterede stadig.
Der var dermed mange gode grunde til at Matador kunne være endt med at betone konflikterne i samfundet frem for at bringe forsoningen i centrum.
Den noget idylliserede fremstililing af efterkrigsårene fandtes ikke kun i Matador. Den var i tråd med den generelle tilgang til krigstiden i samfundet, som undertrykte konflikterne og fremhævede forsoningen. Grunden til at der var denne tilgang til tiden omkring 2. verdenskrig kan formentligt være at mange personer ønskede dette billede. Et billede der først i de seneste år for alvor er begyndt at krakelere og er blevet til konfliktstof.